
Manden bag eksperimentet
Det startede, da min egen telefon gik i stykker
Jeg hedder Arne Mathiasen og bor i Aarhus. I 2022 gik min smartphone i stykker, og jeg byttede den nødtvungent ud med en gammel knaptelefon — egentlig bare for en stund.
Skiftet viste sig at betyde langt mere, end jeg havde regnet med. Jeg følte mig mere til stede, fik mere overskud og oplevede mindre stress og angst. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke: hvad nu hvis flere fik den oplevelse?
Sådan begyndte det
Fra én knækket skærm til en hel årgang
Jeg opdagede hurtigt, at jeg langtfra var alene. Rigtig mange er utilfredse med deres eget skærmforbrug, men ved ikke helt, hvad de skal gøre — og de redskaber, der findes, virker sjældent særlig godt.
Jeg tænkte længe over, om man ikke kunne gøre det nemmere og sjovere at skifte til en knaptelefon i en kort periode. Det var her, højskoler og efterskoler blev tydelige for mig som det perfekte sted at prøve det af — på grund af den unikke boble, hvor eleverne blot skal være til stede i ét fællesskab.
Det blev til det første eksperiment på 30 dage, på Egmont Højskolen. Det endte med at blive en langt større succes, end jeg havde turdet håbe på. Frikvartererne blev larmende igen, søvnen blev bedre, og eleverne genopdagede noget, de havde glemt, de havde brug for — hinanden.
Siden har jeg gennemført forløbet på 25 skoler med over 2.650 elever og holdt hundredevis af foredrag om det, vi lærte undervejs. Min rolle er ikke at løfte pegefingre. Den er at give jer — skolen, arbejdspladsen, familien — et redskab, så I selv kan tage skridtet.
25
Skoleforløb
2.650+
Elever
4 år
Med eksperimentet
BBC · DR · TV2
I medierne
Har holdt foredrag hos
25+ skoler, efterskoler og højskoler — bl.a. Ollerup Efterskole, Nørgaards Højskole og Efterskolen Ådalen — samt arbejdspladser landet over.
“Jeg tror ikke på, at teknologien er fjenden. Jeg tror på bedre vaner, bedre redskaber og bedre fællesskaber.”
Det jeg lærte på den hårde måde
En knaptelefon alene er ikke nok
Det var ikke det hele, der virkede. Jeg troede længe, at selve telefonen var løsningen. Men når et enkelt barn stod alene med en knaptelefon, mens resten af klassen havde smartphones, følte det sig udenfor. Det holdt ikke.
Den erkendelse tvang mig til at tænke anderledes. Det virker, når man gør det sammen — en hel årgang, en hel klasse, en hel arbejdsplads på samme tid. Ikke som et forbud, men som et fælles forsøg, alle er med på. Det er kernen i alt, hvad jeg laver i dag.
Set og hørt i medierne
Arbejdet er bl.a. dækket af BBC World News, DR, TV2, Jyllands-Posten og Århus Stiftstidende — fra de første skoleforsøg til en international historie.

































Skal vi prøve eksperimentet hos jer?
Jeg holder foredrag — og forløb — for skoler og arbejdspladser over hele landet. Find det spor, der passer til jer.
Eller ring direkte til mig på 40 26 12 70 · kontakt@dumbphone.dk